Her har du min absolutte yndlings toner fra Amazing Space, nemlig PRO:LAB Green Tea Boost, som er en lindrende ansigts tonic med agurk, hyaluronsyre, sandeltræ og grøn te, som virker beroligende, fugttilførende og cellestyrkende med den mest kraftfulde antioxidant (EGCG). Og den dufter bare himmelsk, så du har lyst til at bruge den flere gange om dagen.
Misten er velegnet til alle hudtyper, og især god til sensitiv, moden og tør hud. Anvendes på spray efter afrensning, eller du kan spraye den direkte på et stykke vat og tørre efter ligesom med almindelig skintonic, hvis du godt kan lide følelsen af, at føle du "tørrer det sidste af" efter rens. Du kan også anvende den når som helst i dagens løb, når du føler dig lidt stram i betrækket eller trænger til lidt opfriskning og glød. Genial foran computeren eller i bilen, hvor huden godt kan blive tørret ud. Brug den også gerne over makeup for at holde på den og give et knap så pudret look, eller for astringerende effekt efter barbering på kroppen.
Flasken er i glas og må tages med i håndbagaen, så du kan beskytte din hud med antioxidanter samt mod fugttab i luften. Også praktisk altid at have med i tasken til et opfriskende boost når som helst på dagen.
Anvendelse
Sprayes direkte på ansigtet med lukkede øjne og mund for at beskytte, fugte og opfriske huden. Eller sprayes på et stykke vat, hvis du godt kan lide den gode gammeldags måde at bruge tonic på.